Derfor kan man have brug for et kristent opholdssted

I det daglige kan de danske kristne med videre have brug for at have et kristens opholdssted.

Nok ikke så meget fordi, at de bliver forfulgt som religiøs gruppe, men når man spørger den gennemsnitlige dansker, om vedkommende ser sig som kristen, så siger man da, at man har været i kirke, er gift i kirken, er konfirmeret og døbt i kirken – og så er man da også medlem af Folkekirken.

De fleste er det dog per automatik, så man kunne spørge sig selv, hvor mange der ville melde sig aktivt ind, hvis man ikke var blevet det som lille, når man tænker på, hvor mange penge man kan spare ved at droppe kirkeskatten fra ens skattekort?

Men de ser mere kirken som et samlingspunkt med nogle flotte bygninger, der binder os mennesker sammen via nogle kirkelige handlinger, men at bruge kristendommen i det aktive i deres liv sker næppe så sjældent.

Faktisk er der sket en smule stigmatisering i den retning med, at hvis man baserer ens liv på kristendommen i ens aktive liv, så bliver man set lidt skævt til, fordi vi med videnskaben er kommet så langt som næsten til at modbevise det religiøse, så hvorfor skulle man tro på noget, der ikke findes?

Og så endsige basere ens liv på det?

Det kan virke mærkeligt for den gennemsnitlige dansker, men mange kristne finder ro og hvile i dem selv med tanken om, at der skulle findes noget større end dem selv over skyerne; og så kan de altid stole på, at uanset hvad så elsker Gud dem.

Men det kan være svært at sætte ord på i det daglige, hvis ens religion betyder så meget for en, så kan man ende med at have behov for et kristent opholdssted, hvor man mødes med folk, der forstår en.